Jeg var træt, da jeg nåede toppen. Jeg smed min byrde og kastede mig ned på græsset. Kulden fra jorden svalede mine ømme muskler.
Min nye krone, skænket af de opmærksomme vagter, stak og borede sig ind i mit hoved. Det var en af min fars stærke kreationer, den store tjørnebusk med lange kraftige torne og bøjelige grene, der var blevet min hovedprydelse.
Vagterne ville ikke lade mig ligge. Med deres spyd prikkede de til mig og råbte til mig - . De forstod ingenting.
Jeg fulgte rådene fra min far og adlød deres ordrer. Jeg lagde mig på korset, armene til siden og hælene på den lille kant. Med øvede hænder slog de store solide nagler gennem min hud, sener, muskler og midt imellem knoglerne helt ind i korset. Mens de arbejdede med mine fødder, tænkte jeg på min far og hans kærlighed og storhed.
Jeg var næsten væk, da de rejste mig og korset op.
Senere tilbød mine omsorgsfulde vagter væske i en svamp. Det var eddike. Men det gjorde ikke noget. Min opgave ville snart være færdig.
Snart forsvandt folkemængden – kun grædekonerne blev tilbage og til sidst kun Maria – min trofaste mor. Hun var den sidste, jeg så med mine åbne øjne.
Jeg fulgte rådene fra min far og adlød deres ordrer. Jeg lagde mig på korset, armene til siden og hælene på den lille kant. Med øvede hænder slog de store solide nagler gennem min hud, sener, muskler og midt imellem knoglerne helt ind i korset. Mens de arbejdede med mine fødder, tænkte jeg på min far og hans kærlighed og storhed.
Jeg var næsten væk, da de rejste mig og korset op.
Senere tilbød mine omsorgsfulde vagter væske i en svamp. Det var eddike. Men det gjorde ikke noget. Min opgave ville snart være færdig.
Snart forsvandt folkemængden – kun grædekonerne blev tilbage og til sidst kun Maria – min trofaste mor. Hun var den sidste, jeg så med mine åbne øjne.
Gad vide om jeg nogensinde kommer til at se hende eller nogen anden igen?
Nu kunne jeg næsten ikke høre mere – jo – nu kalder han. Min far kalder. Ja, nu kommer jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar